Vi skifter mail – fra @relateit.dk til @twoday.com

Som du måske allerede har lagt mærke til, blev vi en del af IT-virksomheden twoday tilbage i august 2023, og vi skiftede navn til twoday RelateIT i december 2023. Vi er glade for og stolte af at være en del af twoday-koncernen og mærker hver dag, hvordan vi kan tilbyde vores kunder en endnu bredere vifte af IT-løsninger og kompetencer til at understøtte deres forretning, sammen med de andre virksomheder, der er med i twoday-familien.

Som en del af den proces er det derfor naturligt, at vi får nye e-mailadresser pr. 18. marts, så det er nemmere at arbejde sammen med vores søstervirksomheder og dermed også at servicere vores kunder.

Ændringen afspejler ikke kun vores engagement i twoday, men viser også vores tro på twodays fremtid, som vi glæder os til at tage del i.

Hvad betyder det for dig som kunde hos twoday RelateIT?

Det betyder ikke noget for dig i din hverdag. Du kan stadig maile til din kontaktperson på @relateit.dk i en periode, da din mail bliver videresendt. Du får dog svar fra en @twoday.com e-mailadresse, som du fremadrettet skal maile til.

Vil du gerne have din kontaktpersons nye e-mailadresse nu, er du velkommen til at række ud til vedkommende, så du er klar til at skrive til den mail pr. 18. marts. Det gælder også, hvis din konsulent pr. 18. marts skal have adgang til dine miljøer med den nye e-mailadresse.

Selvom vi får nye e-mailadresser, er vi stadig de samme mennesker, som du kender, der altid er klar til at hjælpe dig med dine IT-løsninger.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at række ud til din primære kontaktperson hos twoday RelateIT – og ellers er der ikke mere at sige, end at vi mailes ved på de nye e-mailadresser.