Ny bogføringslov – det skal du være opmærksom på

Bogføringsloven skal fornyes og moderniseres. Der er væsentlige ændringer på vej for danske virksomheder, hvoraf noget af det, der vil have størst indflydelse er, at virksomheder skal benytte et digitalt bogføringssystem.

Den nye bogføringslov træder i kraft den 1. juli 2022, mens de nye krav til de digitale bogføringssystemer (§15) træder i kraft senere og i flere etaper, alt efter hvilken regnskabsklasse du tilhører, og evt. din omsætnings størrelse.

Bogføringsloven er især vigtig for dig, der ikke har et regnskabsprogram endnu, eller som ikke opbevarer virksomhedens bilag og regnskabsmateriale digitalt.

Der er tid at løbe på – heldigvis! Men vi anbefaler, at du tager stilling til, om du er klar til, at loven træder i kraft. Det skal vi selvfølgelig nok hjælpe dig med.

Den nye bogføringslov i korte træk

  • Den vigtigste nyhed i bogføringsloven er et krav om digital bogføring og digital opbevaring af bogføring og bilag, og at bogføring som udgangspunkt skal ske i et digitalt bogføringssystem godkendt af Erhvervsstyrelsen
  • Dele af den nye lov træder i kraft allerede 1. juli 2022, men kravet om digital bogføring træder i kraft i etaper fra 1. januar 2023. Det afhænger af, hvilken regnskabsklasse din virksomhed tilhører.
  • Det er vigtigt, at din virksomhed lever op til de nye krav, så I undgår bøder. Der indføres bøder på op til 1,5 mio. kroner, hvis en virksomhed ikke lever op til de nye krav.

Den nye bogføringslov er især rettet mod digitalisering og automatisering af din virksomheds bogholderi, så det er en god mulighed for at få optimeret jeres manuelle processer. Når bilag i papirform ikke længere er gyldig dokumentation efter de nye regler, stiller det naturligvis krav til dine IT-systemer – det skal vi nok hjælpe dig med.

Den løsning, du skal have, afhænger naturligvis af, hvad du bruger lige nu. Tøv ikke med at kontakte os, så vi sammen kan finde den rigtige løsning for dig. Vi er eksperter på området og hjælper allerede over 450 virksomheder med digitalisering.

Det kan være, der kun skal små justeringer til, eller måske er det på tide at opgradere til for eksempel en Business Central-løsning.

Til mange af vores kunder anbefaler vi Continias løsninger, som skaber et digitalt flow til din bogføring.  Med Document Capture får du digital daglig dokumenthåndtering – og med Expense Management kan du få kreditkortrelaterede transaktioner importeret direkte ind i Business Central. Vi har været Continia- partner i mange år, så kontakt os endelig for at høre mere om deres løsninger.


Lad os rådgive dig - kontakt os her