Vil du være vores nye

softwareudvikler?


Bliver du let opslugt af at designe softwareløsninger? Brænder du for digital transformation, den nyeste teknologi og innovationsprojekter? Så er du måske vores nye softwareudvikler. Vi har travlt hos RelateIT og søger derfor en erfaren softwareudvikler. Du bliver en del af et ungt team, som primært arbejder på nye, spændende projekter, hvor målet er innovation og optimering af arbejdsprocesserne hos vores kunder.

Du kommer til at arbejde med store kunder, hvor du vil designe og udvikle applikationer fra bunden, som vil have stor indflydelse på arbejdsprocesserne hos kunden. Du vil spille en afgørende rolle i forhold til at transformere manuelle processer til digitale løsninger.

hVAD KOMMER DU SÅ TIL AT LAVE?

Du skal arbejde med design af softwareløsninger gennem hele stacken, hvor du kommer til at spille en vigtig rolle i udvikling og udforming af løsninger. Projekterne vil variere meget i karakter og scope, men altid med udgangspunkt i brugen af de nyeste teknologier inden for feltet. Du vil få medbestemmelse for hele løsningens udvikling – ligesom du vil være med til at definere, hvilke teknologier der skal bruges, og hvordan arkitekturen bliver udformet. De løsninger, du er med til at udvikle, vil have direkte indflydelse på vores kunders hverdag.

Det falder dig naturligt at analysere kundernes behov og omsætte disse til digitale løsninger i samarbejde med kunden og dit team. Du kommer måske fra en lignende stilling, men ønsker mere indflydelse på design, arbejdsgange og valg af teknologi. Derfor er du heller ikke tilbageholdende overfor at udfordre valg af design, teknologi og kravsspecifikation. Du kommer til at arbejde selvstændigt, men har erfarne kollegaer at sparre med omkring opgaverne.

Du vil komme til at indgå i RelateITs webafdeling, som består af et ungt team med vækstambitioner, holdånd og en uformel tone. Din arbejdsplads vil være på vores kontor i Kolding, ligesom du kan forvente arbejdsdage på vores andre kontorer i Danmark eller hos vores kunder.

DU KOMMER TIL AT ARBEJDE MED

  • Digitalisering af arbejdsprocesser
  • Udvikling af kundespecifikke digitale løsninger
  • E-commerceløsninger
  • Design af arkitektur/infrastruktur

Hvad forventer vi, du har med i rygsækken?

  • Mindst 4 års erfaring med softwareudvikling
  • Relevant uddannelse som f.eks. ingeniør, datalog eller tilsvarende viden tilegnet igennem erfaring
  • Solid erfaring med design af API
  • Har arbejdet på større udviklingsprojekter
  • En god forståelse for datamodeller og skemaer
  • Du er flydende i dansk og kan engelsk på et rimeligt niveau

I hverdagen arbejder vi med et hav af forskellige slags teknologier og sprog, og der er ikke krav om et specifik sprog. Det vigtigste er, du kan tilegne dig kompetencer inden for et givent felt. Følgende ser vi ikke som must-haves, men som nice-to-have:

  • Kompetencer indenfor C# udvikling
  • Erfaring med React/TypeScript
  • Erfaring med Node.js
  • Kendskab til GraphQL
  • Kendskab til Docker

HVORDAN VIL VI ELLERS BESKRIVE DIG?

Du kan godt lide at have en hverdag, hvor ikke alle dine dage er ens. Da du får ansvar for dine egne arbejdsopgaver, er det vigtigt, at du kan lide at arbejde selvstændigt. Samtidig har du kollegaer i dit team som du kan sparre med, når det er nødvendigt. Det er vigtigt, at du har øje for den røde tråd i projekter.

Du har en holistisk tilgang til dine arbejdsopgaver og kan se sammenhængen imellem de enkelte dele, du arbejder med. Du synes, det er sjovt at starte med et blankt kanvas, hvor du bruger din faglighed og kreativitet til at designe det endelige produkt. Vi forventer, at det falder dig naturligt at give en ekstra hånd med i travle perioder. Denne fleksibilitet går naturligvis begge veje



Lokation

Kolding

Ansøgningsfrist

udløbet


Send en uopfordret ansøgning

Kategori

JOB • softwareudvikler digitalisering E-commerce løsninger arkitektur


Del dette jobopslag


Kontakt os

Image

Marie Kathrine Boe Lystlund

HR-ansvarlig


Hvad kan vi mere tilbyde dig?


Altså udover alle de spændende opgaver vi allerede har nævnt? RelateIT blev etableret i 2012 og er i stor vækst. Derfor har vi travlt, men vi arbejder med et smil på læben og gerne med en sjov kommentar flyvende gennem lokalet. Som medarbejder ved os bliver du en del af en uformel arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra dig til chefen. Vi har et godt socialt sammenhold, og slutter gerne en god uge af med en fredagsøl. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere har det godt og løbende bliver udviklet, både fagligt og personligt.


Læs mere om RelateIT som arbejdsplads