RelateIT Talent Academy byder velkommen til første hold

Onsdag den 1. marts var en festdag hos RelateIT. Vi åbnende dørene for RelateIT Talent Academy og bød vores tre nye trainees velkommen på kontoret i København, hvor de skal have fast base.

De tre trainees skal igennem et toårigt forløb i RelateIT, hvor de i en kombination af teori og praksis bliver uddannet til at kunne påtage sig rollen som Consultant og Developer inden for Microsoft Dynamics 365 Business Central og de omkringliggende integrerede løsninger.

Det glæder os derfor at byde velkommen til akademiets første hold, som er nøje udvalgt blandt en stærk gruppe af ansøgere:

  • Anne-Kathrine Helledie Malmberg, Junior Consultant
  • Johannes Byrholt Hansen, Junior Consultant
  • Thias Meyer Petersen, Junior Developer

En længe ventet dag

Det har længe været en drøm for RelateIT at kunne være med at uddanne IT-professionelle. Med stor mangel på IT-specialister er vi i branchen nået til et kritisk punkt, hvor vi ikke længere kan drømme, men må handle og tage ansvar for at flere vælger en karriere inden for IT. Vi håber, vores program kan være med til at vække unges interesse for en spændende branche med mange muligheder.

Dagen i København begyndte med fælles morgenmad og velkomst til det første hold i RelateIT Talent Academy. I løbet af dagen blev de introduceret til RelateIT’s historie og opbygning, forløbet i akademiet og en forventning til rollen som trainee. Desuden kunne de endelig sætte ansigt på hver deres mentor, som skal følge dem og støtte dem både fagligt og socialt i løbet af de næste to år.

De første par måneder vil gå med uddannelse i Continia og Dynamics 365 Business Central samt onboardingsessioner om RelateIT’s forskellige forretningsområder med et par ture ud på vores andre lokationer i landet. Når vi nærmer os sommeren, forventer vi, at de skal påtage sig konkrete kundeopgaver i tæt sparring med deres mentorer og med vejledning fra Peter Andersen, Manager of Operations.

Om forløbet

RelateIT Talent Academy er et toårigt forløb som Junior Consultant eller Junior Developer i RelateIT.

Gennem en kombination af teori og praksis vil trainees arbejde med de nyeste teknologier fra verdens førende softwarevirksomhed, Microsoft. Som trainee i RelateIT Talent Academy kommer du hurtigt til at afprøve dine færdigheder med konkrete kundeopgaver, og du vil opleve, at du tidligt får ansvar for egne opgaver. I løbet af forløbet vil opgaver stige i kompleksitet, så du efter to år er fuldt bekendt med, hvad det vil sige at være Consultant eller Developer i RelateIT – og du er klar til at rådgive og hjælpe egne kunder.

Som en del af forløbet bliver du certificeret inden for Microsoft Dynamics 365 Business Central, der er et af de mest populære ERP-systemer i verden, og du har fået en god forståelse for forretningsprocesser, økonomi og analyse.

Du kan læse mere om programmet her. Du er også altid velkommen til at kontakte Talent Manager, Jesper Poulsen, hvis du vil vide mere.

Image

Peter Andersen, Manager of Operations med de tre nye trainees: Johannes, Anne-Kathrine og Thias

Vil du vide mere?


Image

Jesper Poulsen

Talent Manager