RelateIT fortsætter positiv udvikling med solidt årsregnskab for 2020

På trods af et atypisk år ser ERP konsulenthuset RelateIT A/S tilbage på et positivt år, som bød på tilgang af nye kunder og medarbejdere samt åbning af virksomhedens sjette kontor. Samlet set endte året med et nettoresultat på DKK 7,1 mio.

Digitalisering på dagsordenen

Den positive udvikling for RelateIT skal ses som et resultat af, at digitaliseringen af arbejdsprocesser for alvor er blevet sat på dagsordenen, hvilket har skabt en stigende interesse for RelateITs integrerede ERP-løsninger. Samlet set resulterede det i over 100 nye kunder for RelateIT i 2020. Årsregnskabet viser således en fremgang i bruttofortjenesten til DKK 75 mio. (DKK 63 mio.) og et nettoresultat på DKK 7,1 mio. (DKK 6,2 mio.), hvilket er over forventning. For at imødekomme den stigende efterspørgsel ansatte RelateIT over 20 nye medarbejdere og nåede derved i efteråret en milepæl på 100 ansatte.

“Vores udvikling er et resultat af vores kunders udvikling. Vi oplever en øget interesse for Microsofts integrerede løsninger, og mange af vores kunder har haft mulighed for at igangsætte større projekter sidste år – det har skabt en naturlig udvikling, som vi er stolte af.

Frem for alt er vores mål at være ambitiøse og nysgerrige over for nye løsninger og at styrke relationerne til vores kunder. Det har givet mulighed for at investere i både flere mennesker og en ny lokation i Aalborg, så vi nu er landsdækkende. Vi har desuden bevist, at vi kan tilpasse os efterspørgslen i en uforudsigelig tid. Dermed står vi solidt rustet til at fortsætte udviklingen af RelateIT de kommende år.”

Managing Director & Partner, Simon Berthelsen:

Landsdækkende konsulenthus

Med et ønske om at styrke relationerne til kunder i hele landet åbnede RelateIT sit sjette kontor med lokation i Aalborg. Med øvrige kontorer i København, Odense, Kolding og Skanderborg er RelateIT blevet et landsdækkende konsulenthus. Foruden kontorerne i Danmark tæller RelateIT en afdeling i Dubai.

Allerede i starten af 2021 flyttede aalborgafdelingen i større lokaler for at kunne byde flere kunder og medarbejdere velkomne i det Nordjyske.

Udviklingen fortsætter ind i 2021

RelateIT benyttede årets første måneder til en omstrukturering af organisationen for at understøtte fremtidig udvikling og en endnu tættere kundekontakt. Den nye organisationsstruktur skabte nye stillinger på flere niveauer, hvoraf størstedelen nu er besat med både interne og eksterne kræfter.

For 2021 forventer RelateIT derfor at fastholde den positive udvikling og at levere et positivt årsregnskab på niveau med 2020.

Vil du vide mere?


Vil du vide mere?