Få op til 250.000 kr. til dit digitaliseringsprojekt

Fremtiden er digital – og digitalisering af arbejdsgange og processer, vil fremtidssikre din virksomhed.

Regeringen har afsat 35 millioner kroner til SMV:Digital til eksportfremmende digitalisering i danske små og mellemstore virksomheder. Helt konkret betyder det, at du kan få muligheden for at få et tilskud til et digitaliseringsprojekt, som muliggør eller styrker eksport.

Du kan ansøge om vouchers til 3 forskellige puljer afhængig af din størrelse, modenhed og konkrete behov. Men du skal skynde dig!

SMV:Digital åbner for ansøgninger den 4. november kl. 9.00 – og det kører efter efter først-til-mølle-princip.

  • 25.000 kr. voucher – til virksomheder med højst 20 ansatte, som ønsker privat rådgivning målrettet e-eksport.
  • 100.000 kr. voucher – til virksomheder, som har brug for rådgivning til at finde den helt rigtige digitale løsning.
  • 250.000 kr. voucher – til virksomheder, som gerne vil investere i digitale systemer og løsninger.

3 eksempler på løsninger

Vi har erfaring med en bred vifte af digitaliseringsprojekter for eksportvirksomheder – og vi hjælper dig naturligvis gerne med den rette løsning til dig og din virksomhed. Vi har samlet 3 eksempler på digitaliseringsløsninger, som kan hjælpe med at fremtidssikre din eksport.

1. Microsoft Dynamics 365 Business Central Cloud

Et fremtidssikret og fuldt integreret ERP-system er altafgørende i en digital omstilling. Med Microsoft Dynamics 365 Business Central får du én samlet løsning til administration af hele din virksomhed, så du kan få overblik og kontrol af din eksport – fra start til slut. Det er naturligvis helt op til dig, om din løsning skal ligge i Cloud eller On-Premise.

2. ShopCircuit 360 grader fra ERP til webshop

Vores helt eget 360-graders webshopkoncept, ShopCircuit, samler Business Central og e-handel i ét økosystem – og giver synergier på tværs af salg, økonomi og distribution. Med ShopCircuit får du altså en fuldt integreret webshop, som snakker sammen med dit ERP-system. En løsning, som styrker din eksportvirksomhed.

3. Digitalisér dine manuelle arbejdsgange med Power Apps

    Microsoft Power Apps er en del af Power Platformen og hjælper dig til at skabe indsigt, integration og automatisering i en interaktiv brugerflade. Vi har selv udviklet en HSEQ management app, som hjælper dig med at kvalitetssikre din virksomhed hele vejen rundt. Du vil opleve færre fejl, mere tid og hurtigere registrering af data.

    Du er også velkommen til at kontakte os for sparring til din ansøgningsproces – så tager vi sammen et kig på, hvor din digitaliseringsrejse skal føre hen.

    Vil du vide mere?