3 vigtigste nyheder fra 365 Business Central Fall release 2019

Vi er på vej mod nye tider med den nyeste version af Dynamics 365 Business Central fall release 2019. Vi har derfor samlet en top 3 nyhedsliste over nye funktioner, der vil give større arbejdsglæde for dig som bruger af systemet. Nyhederne er taget direkte med hjem fra RelateITs deltagelse i sidste uges Directions EMEA, der er en årlig konference for Microsoft partnere.

De 3 vigtigste nyheder

  1. Dynamics 365 Business Central fall release 2019 virker ”ud af boksen” 
  2. Det er blevet nemmere for dig som bruger  
  3. Enkel integration til din Microsoft Power Platform 

Dynamics 365 Business Central cloud fall release 2019 virker ”ud af boksen”

Med den nyeste cloud version bliver det lettere at implementere og opgradere Business Central. Det gør det af flere grunde, herunder:

  • Microsoft har fokuseret på, at de løsninger, vi som partner udvikler, fremover udvikles i såkaldte Extensions. Det vil sige, udenom kernen i Business Central.
  • Derudover har Microsoft også fokus på AppSource, der er deres nye markedsplads for apps, ligesom du kender det fra download af apps til din smartphone.
  • Med en cloud løsning, installeres opdateringer af Business Central kernen automatisk. Det betyder, at vi går væk fra de omkostningstunge og besværlige opgraderinger, som vi har set i tidligere versioner, og derfor får de nyeste funktionaliteter med det samme.



Brugervenligheden er i fokus

Microsoft har, i den nye version, arbejdet på at gøre det lettere for slutbrugeren at arbejde i Dynamics 365 Business Central cloud versionen. Der er altså tilføjet en masse nye små funktioner, som forbedrer din arbejdsgang: 

  • Du kan tilføje tekst til en salgslinje 
  • Du kan ændre beskrivelse på finansposter  
  • Du kan tilbageføre rentenota
  • Du kan indsætte udløbsdato på tilbud 
  • Du kan gemme din optællingsordre til lageroptælling
  • Du kan flette debitor og kreditor dubletter
  • Og meget, meget mere 

      Desuden er der gensyn med mange af de genvejstaster, du måske kender fra tidligere versioner. Der er altså blevet lyttet til brugerens ønsker, så det nu er overskueligt og let at navigere i din Dynamics 365 Business Central. 

      Til stor glæde for os, har performance også fået en overhaling, og den nye version bliver dermed hurtigere at arbejde i. Du vil derfor opleve, at ting som listevisninger bliver bedre i den nyeste version. 

      Dynamics 365 Business Central Fall release 2019, RelateIT, Power Platform, Poul Stokholm

      Enkel integration til din Microsoft Power Platform  

      Microsoft har gjort integrationen mellem Dynamics 365 Business Central og Microsoft Power Platform endnu bedre i den nyeste version. Produkter som PowerApps, Power BI og Flow bliver meget lettere at integrere med din Dynamics 365 Business Central. Helt lavpraktisk betyder det, at værktøjer som understøtter din forretning, bliver endnu nemmere at tilgå - og derfor nemmere kan skabe værdi for din virksomhed.

      Enkeltheden ved Microsoft Power Platform og integration med Dynamics 365 Business Central fall release, betyder en bedre oplevelse for dig. Du kan eksempelvis integrere Power BI i din Business Central, for at udføre nemme og omkostningseffektive analyser af din forretning, imens Flow kan hjælpe dig med at automatisere dine arbejdsprocesser. Du finder alle redskaberne i Microsoft Power Platform.

      Ved hjælp af PowerApps, bliver opsætning af en skræddersyet app til din virksomhed meget mere enkel, og du har mulighed for selv at udvikle, eller at få os til at hjælpe dig med at udvikle, værktøjer til løsning af specifikke forretningsbehov.

      Nogle af de virksomheder, vi leverer ERP-ydelser til, har allerede fået gavn af PowerApps. En af vores kunder har vi, eksempelvis, hjulpet med at udvikle en app, til at holde styr på arbejdsulykker og afvigelsesrisiko, og er baseret på deres HSQ-standard. Ligesom vi har hjulpet en anden kunde, som anvender deres app til brug af test i produktionen. Appen giver dem mulighed for at anvende dataene til at beslutte, hvad der skal ske med de producerede enheder.


      Dynamics 365 Business Central Fall release 2019, RelateIT, Power Platform,