Vil du være vores nye

SELVSTÆNDIGE PROJEKTKOORDINATOR?


Vi har brug for dig, der er en erfaren og kvalitetsbevidst projektkoordinator, og som har styr på sin værktøjskasse. Med dit overblik og sans for detaljerne, trives du med at have en aktiv og opsøgende rolle, samtidig med at du er understøttende og kan yde konkret assistance i store som små projekter. Kan du se dig selv i jobbet? Så glæder vi os til at læse din ansøgning!

RelateIT er i rivende udvikling, og vi har derfor brug for en erfaren projektkoordinator, der kan understøtte og assistere vores dygtige team af NAV/BC konsulenter. Sammen med vores metodeansvarlige får du en aktiv rolle i forankringen af vores egenudviklede projektmetode. Det betyder, at du får en motiverende, en praktisk og en udfordrende rolle i dagligdagen.

Du får til opgave at vejlede i anvendelsen af metoden i interne og eksterne projekter, men også at tage arbejdshandskerne på, når der skal udarbejdes diverse dokumenter. Det falder dig naturligt at gå til dine kolleger og sikre, at alle arbejder professionelt efter samme metode. Med din strukturerede tilgang sikrer du fælles statusopfølgning og overblik i forhold til igangværende projekter.

Din arbejdsplads bliver på vores åbne og lyse kontor i Kolding. Du vil dog også komme rundt på de øvrige lokationer, da du vil have et samarbejde med kollegaer på tværs af afdelingerne.

hVAD KOMMER DU SÅ TIL AT LAVE?

  • Tæt opfølgning på interne og eksterne projekter
    – herunder tidsplaner, styregruppemøder og statusopfølgning
  • Understøtte og vejlede projektledere og konsulenter i forhold til at anvende metoden
  • Udarbejde nødvendig dokumentation som ændringsforslag, statusrapporter mm.
  • Kvalitetssikre, at vi følger metoden.

HVORDAN VIL VI BESKRIVE DIG?

Du er inde over flere projekter samtidig og får tæt kontakt til både vores konsulenter og kunder. Det er derfor afgørende, at du kan holde hovedet koldt og kan jonglere med mange bolde i luften. Du har en god situationsfornemmelse, er relationsskabende og kan opretholde den gode dialog – også i de situationer, hvor du skal være mere direkte og vedholdende. Vi forventer, at det falder dig naturligt at give en ekstra hånd med i travle perioder. Denne fleksibilitet går naturligvis begge veje.

Hvad forventer vi, du har med i rygsækken?

  • Minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling
  • En god værktøjskasse og kendskab til en eller flere projektmetoder
  • Erfaring med forankring af en fælles metode
  • Det vil være en fordel, hvis du har været inde over IT-projekter
  • Du er flydende i skrift og tale i dansk og engelsk.



Lokation

Kolding

Ansøgningsfrist

udløbet


Send en uopfordret ansøgning

Kategori

JOB • PROJEKT • KOORDINERING • METODE KVALITET


Del dette jobopslag


Kontakt os

Image

Marie Kathrine Boe Lystlund

HR-ansvarlig


Hvad kan vi mere tilbyde dig?


RelateIT blev etableret i 2012 og er siden da vokset til seks lokationer, mere end 100 medarbejdere og har en produktsammensætning i hastig udvikling. Derfor har vi travlt, men vi arbejder med et smil på læben og gerne med en sjov kommentar flyvende gennem lokalet. Som medarbejder hos os bliver du en del af en uformel arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra dig til chefen. Vi har et godt socialt sammenhold, og slutter gerne en god uge af med en fredagsøl. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere har det godt og løbende bliver udviklet, både fagligt og personligt.


Læs mere om RelateIT som arbejdsplads