Vil du være vores nye

RPA Developer


Er du vild med at omsætte behov til tekniske løsninger og automatiserede processer? Er du nysgerrig med en god forretningsforståelse? Så kan du måske blive vores første RPA Developer, der kan gøre en forskel for vores kunder.

RelateIT er specialist i at levere skræddersyede IT-løsninger og rådgivning til vores kunder. Vi hjælper virksomheder med at udnytte deres data til at opnå værdifulde indsigter og forbedre deres forretning. Vi arbejder kontinuerligt på at være på forkant med de nyeste trends og teknologier inden for vores felt. I tæt samarbejde med vores kunder sikrer vi de rigtige og bedste løsninger – lige fra første kontakt til aflevering af løsningen.

Du skal gennem en professionel relation og dialog med kunden analysere og identificere, hvordan elementer i deres hverdag kan blive omsat til RPA-løsninger. Du vil arbejde med en-til-en løsning, hvor en vigtig opgave bliver at følge op på anvendelsen af din løsning sammen med kunden. Der kan også være eksisterende løsninger, der skal optimeres. Ligeledes skal du være med til at opbygge vores metode for arbejdet med RPA samt sætte en ambitiøs standard for dokumentation. 

Du vil blive vores første RPA-udvikler, der sammen med det eksisterende team, bygger automatiseringsløsninger til vores kunder. Så du vil få stor mulighed for selv at være med til at forme din hverdag og dit job. Det er derfor vigtigt, at du har en god portion gå-på-mod og har lyst til at dele dine erfaringer med os. Vi vil modtage dine input med nysgerrighed. Du bliver en del af et mindre og alsidigt team, hvor løsninger planlægges, designes og udvikles, og du er med hele vejen fra indmelding til produktion. Dine kollegaer arbejder med procesautomatisering på Power Platform, så der er erfaringer og hjælp i baglandet.

Vi har kontorer i 5 danske byer og i Dubai. Din arbejdsplads bliver i Odense, men du vil også komme rundt på de andre lokationer og naturligvis hos vores kunder. Vi tilbyder et dynamisk og motiverende arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer.

Vi lægger stor vægt på den rette balance mellem arbejde og fritid og tilbyder en hybrid arbejdsplads, så du i stor grad har mulighed for at indrette din arbejdsuge, som det passer dig. Hos os går fleksibilitet naturligvis begge veje, så når vi har rigtig travlt, kan du også komme ud for at skulle yde en ekstra indsats i en periode.

Hos RelateIT er vi stærkt engagerede i at opkvalificere vores medarbejdere og sikre, at du holder dig opdateret inden for dit fagområde, så du har de nødvendige færdigheder og viden til at levere de bedste løsninger til vores kunder. Vi er sammen til faglig opkvalificering, men vi nyder også at ses til både lokale arrangementer, fester og events på tværs af lokationer.

Om dig

Du trives i en hverdag, hvor ikke alle dage er ens. Du har et stort drive og har lyst til at prøve nye ting af og på den måde bidrage med nyudvikling på området. Du får ansvar for dine egne arbejdsopgaver, er det er derfor vigtigt, at du kan lide at arbejde selvstændigt og ikke er bange for at tage initiativ. 

Som person er du udadvendt og imødekommende, nysgerrig og har et smil på læben. Du brænder for at levere en høj kvalitet og den rigtige løsning, og du har en god forretningsforståelse og fornemmelse for, hvad der skaber værdi i en virksomhed. Og så er du i besiddelse af en god forståelse for IT.

Du har forståelse for forandringer og tålmodighed, da din løsning hos kunden kan have stor indflydelse på hverdagen.

Din baggrund

  • 2-3 års professionel erfaring med RPA eller procesautomatisering – gerne i konsulent-branchen
  • Praktisk erfaring med Power Automate Desktop eller Power Platform 
  • Du har en videregående IT-uddannelse som datamatiker eller lign.
  • Du kan analysere, dokumentere og beskrive kunders processer og krav
  • Programmeringserfaring f.eks. C#, Python, JavaScript eller lign.
  • Kendskab til og kan anvende Azure, Logic Apps, Sharepoint, Microsoft Dataverse, produkter i Microsoft365 pakken
  • Kendskab til Business Central eller andet ERP-system er en fordel, men ikke et krav
  • Dansk og engelsk rimeligt i skrift og tale

Vi opfordrer til at søge hurtigst muligt, da vi løbende indkalder egnede kandidater til samtale.



Lokation

Odense

Ansøgningsfrist

22. oktober 2023


Ansøg stillingen her

Kategori

JOB • Rpa programmering • automatisering


Del dette jobopslag


Kontakt os

Image

Trine Hansen

HR Consultant

Image

Jesper Hansen

Product Manager


Let's succeed together


RelateIT blev etableret i 2012 og er siden da vokset til seks lokationer med mere end 115 medarbejdere, og vi har en produktsammensætning i hastig udvikling. Derfor har vi travlt, men vi arbejder med et smil på læben og gerne med en sjov kommentar flyvende gennem lokalet. Som medarbejder hos os bliver du en del af en uformel arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra dig og til chefen. Vi har et godt socialt sammenhold, og vi holder løbende sociale arrangementer eller slutter ugen af med en lille fredagsbar. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere har det godt og løbende bliver udviklet, både fagligt og personligt.


Læs mere om RelateIT som arbejdsplads