Vil du være vores nye

IT Consultant, infrastructure 


Vil du være med til at designe infrastrukturen bag vores kunders ERP-løsninger? Kan du koble vores kunders fundamentale IT-behov sammen med din faglighed og erfaringer, så er det måske dig, vi har brug for.

Vi understøtter fundamentet til vores kunders ERP-løsning. Vores kunders IT skal spille 100 %. Vi stræber efter at være en strategisk partner for vores kunder, hvor vores fokus også er på de nyeste teknologier, så du får gode muligheder for at være ambitiøs og blive udfordret inden for mange dele af infrastrukturområdet.

Du har, som kundens tekniske rådgiver, en bred forståelse for infrastruktur både i skyen og kælderen. Din kundekontaktflade vil være stor, så du er RelateITs ansigt ud til kunderne. Du kan forsikre dem om, at deres data er trygge i en cloud-løsning.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Rådgive og sparre med vores kunder omkring infrastruktur lige fra design og installation til drift
  • Statusmøder, opfølgning, rådgivning og support
  • Opsætning og drift af Azure infrastruktur hos vores kunder
  • Opsætning og drift af Microsoft 365 teknologi, herunder Office, Teams, Intune, Defender for Endpoint
  • Migrering af NAV/BC applikationer til Azure services
  • Håndtering af DNS og certifikater.

Du arbejder i et tæt samarbejde på tværs af RelateIT i forhold til de forskellige produkter, vi leverer. Vi sætter en ære i vores faglighed og ved at trække på hinandens kompetencer, så lykkes vi med at løse udfordrende opgaver på bedst mulig vis.

Vi har lokationer over hele landet og i Dubai. Din arbejdsplads kan blive i Odense, Kolding eller København. Dit team sidder i Odense og Kolding, men du bliver en del af en organisation med dygtige kollegaer, der er der for dig og har din ryg. Du vil også komme rundt på de andre lokationer og naturligvis hos vores kunder.

Mere om dig

Vi prioriterer højt, at vores fokus er på vores kunder. Vi søger derfor en konsulent med et stort drive, der kan afdække vores kunders behov og prioritere relation og dialog højt. Det er gennem relationen, at vi sikrer de rigtige og bedste løsninger. Så du trives i en hverdag, hvor ikke alle dage er ens. Det er naturligt for dig at give en hjælpende hånd, hvor der er behov – fleksibilitet går naturligvis begge veje.

Du kender til IT-branchen og har været fakturerende konsulent før. Som person er du udadvendt og imødekommende, nysgerrig og har et smil på læben. Du brænder for at levere en høj kvalitet og den rigtige løsning, og du har en god forretningsforståelse og fornemmelse for, hvad der skaber værdi i en virksomhed.

Din baggrund

  • Mindst 3 års erfaring med infrastruktur
  • God erfaring med Microsofts public cloud produkter f.eks. Azure, M365, SQL, Sharepoint
  • Kendskab til servermiljø – Windows Services og databaser
  • Erfaring med IT-sikkerhed
  • Kendskab til Business Central eller andet ERP-system er en fordel, men ikke et krav
  • Du er flydende i dansk og kan engelsk på et rimeligt niveau

 Vi opfordrer til at søge hurtigst muligt, da vi løbende indkalder egnede kandidater til samtale.



Lokation

Kolding, odense eller københavn

Ansøgningsfrist

10. april 2023


Ansøg stillingen her

Kategori

JOB • consultant Infrastructure it• 


Del dette jobopslag


Kontakt os

Image
Image

Trine Hansen

HR Consultant


Andreas Mark Juul Pedersen 

Head of IT Services & Product Manager


Let's succeed together


RelateIT blev etableret i 2012 og er siden da vokset til seks lokationer med mere end 115 medarbejdere, og vi har en produktsammensætning i hastig udvikling. Derfor har vi travlt, men vi arbejder med et smil på læben og gerne med en sjov kommentar flyvende gennem lokalet. Som medarbejder hos os bliver du en del af en uformel arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra dig og til chefen. Vi har et godt socialt sammenhold, og vi holder løbende sociale arrangementer eller slutter ugen af med en lille fredagsbar. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere har det godt og løbende bliver udviklet, både fagligt og personligt.


Læs mere om RelateIT som arbejdsplads