Vil du være vores nye

Developer til ISV-løsninger


Vi har brug for dig, der er en dygtig udvikler, og ligesom os er passioneret omkring AppSource-løsninger baseret på Microsoft Business Central. Vores BC AppSource-løsninger skal udbygges og vedligeholdes, andre skal bringes til AppSource. Så har du med din professionelle tilgang mod på at bringe dine kreative evner i spil med fokus på høj kvalitet – så kan det være dig vi står og mangler!

I takt med at flere virksomheder overgår til BC, oplever vi en efterspørgsel på standardiserede Business Apps, der distribueres via Microsoft AppSource til Dynamics partnere verden over. Vi har et vågent blik for de løsninger, som i sammenhæng med BC giver virksomhederne yderligere funktionalitet og værdi.

Du skal bidrage til at vedligeholde og udvikle nye funktionaliteter samtidig med, at du bliver primær udvikler på udvalgte ISV-løsninger. Opgaveløsningen sker i tæt dialog med vores partnere og udvalgte brugere, hvor vi løbende forventningsafstemmer og følger op. Dine opgaver vil bestå af udvikling af løsninger i BC-versioner; herunder test og dokumentation efter ”Best Practice”. Du hjælper vores partnere med sparring og fejlsøgning, og du er vant til at estimere egne opgaver og tid.

RelateIT har lokationer over hele landet, så din arbejdsplads kan blive i Aalborg, Skanderborg, Kolding, Odense eller København. Uanset hvilken lokation du bliver tilknyttet, så indgår du i et tæt samarbejde med XtensionIT-teamet, der alle er en del af RelateIT. Derfor vil du også have arbejdsdage på de øvrige lokationer. Vi prioriterer at videndele, sparre og opkvalificere på tværs, så vi sammen kan levere de bedste løsninger.

Om dig

Som person er du ambitiøs og tager ansvar, og du har sans for vigtigheden af detaljen og får afsluttet dine opgaver. Du er proaktiv og har forståelse for løbende at holde partnere og kollegaer opdateret, ligesom du selv er opsøgende og rækker ud, hvis du ikke kan løse tingene selv. Du formår at tilpasse dig ISV-tilgangen, og gennem din servicerende natur gør du partnere trygge i både relationen og løsningen af opgaven. Dine arbejdsdage vil ikke altid være ens, og derfor forventer vi, at det falder dig naturligt at give en ekstra hånd med i travle perioder. Denne fleksibilitet går naturligvis begge veje.

Din baggrund:

  • Relevant uddannelse som f.eks. datamatiker eller har opnået tilsvarende viden igennem erfaring
  • Erfaring med Business Central udvikling i AL og i VS.Code samt integration til andre systemer f.eks. webshops
  • Bredt kendskab til standardmodulerne og deres funktion i Business Central
  • Kendskab til SQL, SOAP og REST og kendskab til LS Central add-on er absolut en fordel
  • Du er flydende i dansk og engelsk både i skrift og tale


Lokation

København, Odense, Kolding, Skanderborg eller Aalborg

Ansøgningsfrist

Udløbet


Send en uopfordret ansøgning

Kategori

JOB • udvikler ISV appsource BC


Del dette jobopslag


Kontakt os

Image

Trine Hansen

HR Consultant

Image

Lars Rønde

Product Specialist


Let's succeed together


XtensionIT blev etableret i 2020 som søsterselskab til RelateIT. XtensionIT har udelukkende fokus på salg af standardiserede Business Central AppSource løsninger til Microsoft Partnere verden over. XtensionIT deler de samme værdier som RelateIT. XtensionIT deler lokationer med RelateIT, og sammen sparrer vi fagligt og deltager i alle uddannelsesmæssige- og sociale arrangementer.

RelateIT blev etableret i 2012 og er siden da vokset til seks lokationer med mere end 125 medarbejdere, og vi har en produktsammensætning i hastig udvikling. Derfor har vi travlt, men vi arbejder med et smil på læben og gerne med en sjov kommentar flyvende gennem lokalet. Som medarbejder hos os bliver du en del af en uformel arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra dig og til chefen. Vi har et godt socialt sammenhold, og vi holder løbende sociale arrangementer eller slutter ugen af med en lille fredagsbar. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere har det godt og løbende bliver udviklet, både fagligt og personligt.

Læs mere om RelateIT som arbejdsplads