Vil du være vores nye

NAV/BC Developer


Er du en dygtig og nysgerrig udvikler, der lige som os er passioneret omkring NAV/BC, og som interesserer sig for den brede vifte af Microsofts produkter? Er du med på den nyeste teknologi, og kan du omsætte din viden til løsninger, der giver stor værdi for vores kunder? Så er det måske dig, vi står og mangler!

I takt med at flere af vores kunder ønsker at opgradere til nye løsninger, og flere kunder efterspørger vores samarbejde, har vi brug for endnu en udvikler, der kan være med til at løse vores mange spændende projekter. Vi løser vores opgaver med respekt for kundens forretning, og opgaveløsningen sker derfor i tæt dialog med kunden, hvor vi løbende forventningsafstemmer og følger op. I tæt samarbejde med vores dygtige konsulenter og projektteams på tværs af vores lokationer, bidrager du til at få løst større projekter – samtidig med at du bliver primær udvikler på mindre kunder.

Din arbejdsplads bliver i midtbyen i Odense, men du vil også komme rundt på de øvrige lokationer, når du indgår i samarbejde med kollegaer på tværs af afdelingerne.

Hvad forventer vi, du har med i rygsækken?

  • Minimum 5 års erfaring med NAV-udvikling i C/AL samt erfaring med udvikling i AL
  • En relevant uddannelse, såsom datamatiker eller tilsvarende viden igennem erfaring
  • Bredt kendskab til standardmodulerne og deres funktion i NAV/BC
  • Har udviklet til BC i VS.Code
  • Har arbejdet med integration til andre systemer f.eks. webshops
  • Har kendskab til SQL, SOAP og REST
  • Du er flydende i dansk og kan engelsk på et rimeligt niveau.

hvordan vil vi beskrive dig?

Som person er du ambitiøs og tager ansvar, og du har sans for vigtigheden af detaljen og får afsluttet dine opgaver. Du er proaktiv og har forståelse for løbende at holde kunder og kollegaer opdateret, ligesom du selv er opsøgende og rækker ud, hvis du ikke kan løse tingene selv. Du formår at tilpasse dig kundens miljø, og gennem din servicerende tilgang gør du kunden tryg i både relationen og løsningen af opgaven. Dine arbejdsdage vil ikke altid være ens, og derfor forventer vi, at det falder dig naturligt at give en ekstra hånd med i travle perioder. Denne fleksibilitet går naturligvis begge veje.

Hvad kommer du så til at lave?

  • Du kommer til at udvikle i NAV/BC versioner
  • Du hjælper med at opgradere vores kunders løsninger
  • Du udvikler, tester og dokumenterer efter ’Best Practice’
  • Du estimerer egne opgaver og vedligeholder resttid
  • Du bidrager til et miljø med høj faglighed og kollegial sparring


Lokation

Odense

Ansøgningsfrist

Udløbet


Send en uopfordret ansøgning

Kategori

JOB • udvikler nav Business Central løsninger


Del dette jobopslag


Kontakt os

Image

Anne Mette Rasmussen

Director of Operations


Hvad kan vi mere tilbyde dig?


RelateIT blev etableret i 2012 og er siden da vokset til seks lokationer med mere end 100 medarbejdere, og vi har en produktsammensætning i hastig udvikling. Derfor har vi travlt, men vi arbejder med et smil på læben og gerne med en sjov kommentar flyvende gennem lokalet. Som medarbejder hos os bliver du en del af en uformel arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra dig og til chefen. Vi har et godt socialt sammenhold, og vi holder løbende sociale arrangementer eller slutter ugen af med en lille fredagsbar. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere har det godt og løbende bliver udviklet, både fagligt og personligt.


Læs mere om RelateIT som arbejdsplads