Vil du være vores nye

BACK OFFICE MANAGER & PROJECT COORDINATOR


Er du praktisk anlagt med et stort servicegen og et smil på læben? Er du initiativrig, ansvarsbevidst og har du øje for detaljer, planlægning og overblik?  Så kan vi tilbyde et spændende job med en varieret arbejdsdag på vores kontor i Skanderborg.

Din rolle har stor betydning for medarbejderne på lokationen, da du skal sikre, at kontoret i Skanderborg fungerer i det daglige. Du bliver ansvarlig for forskellige interne projekter i forhold til det fysiske kontor og de daglige rammer. Det er dig, der er den daglige kontakt til samarbejdspartnere vedr. rengøring, frokostordning m.m., og samtidig står du for indkøb, pakker, faciliteter og andre praktiske opgaver. Derudover vil der være styring og koordinering af administrative aktiviteter og events, hvor du også vil understøtte vores kontor i Aalborg med disse opgaver – dog oftest online.

Du vil få en varieret hverdag, hvor du kan præge og udvikle dine egne arbejdsopgaver med øje på lokationens drift. Du vil få en stor kontaktflade i RelateIT, og du får derfor også dage på vores andre lokationer i landet. Særligt i Aalborg kan der sommetider være brug for dig, når der er behov for fysiske møder i forbindelse med koordinering af aktiviteter.

Om dig

Som person er du udadvendt og imødekommende, nysgerrig og har et smil på læben. Du er fan af høj kvalitet uanset opgavens art og har føling med, hvad der kræves for at løse opgaven.

Det kommer naturligt til dig at tage ansvar, og du tilgår dine opgaver selvstændigt med sans for detaljer og øje for muligheder og løsninger. Du arbejder struktureret og proaktivt med overblik og evnen til at prioritere og planlægge.

Du er udadvendt og ikke bange for at sige din mening – også når du ser opgaver, der kan løses mere effektivt. Du har et stort drive og er vant til at have ansvar for dine egne arbejdsopgaver, og du kan lide at arbejde selvstændigt.

Vi er en meget social arbejdsplads og nyder at ses til både lokale arrangementer, fester og også events på tværs af vores 5 lokationer i Danmark. I forbindelse med at afholde diverse arrangementer lokalt eller på tværs af RelateIT, vil der være koordinerende opgaver for dig at løse.

Din baggrund

  • Erfaring fra lignende stilling med alsidige koordineringsopgaver– både praktiske og administrative
  • Du har gode IT-kompetencer
  • Du er flydende i dansk og kan engelsk på et rimeligt niveau
  • Kørekort samt adgang til bil


Lokation

Skanderborg

Ansøgningsfrist

Desværre udløbet


Send en uopfordret ansøgning

Kategori

JOB • OFFICE MANAGER • PROJECT COORDINATOR • PLANNING


Del dette jobopslag


Kontakt os

Image

Lars Bjerrisgaard

Manager of Operations, Skanderborg

+45 20 19 85 32

Image

Trine Hansen

HR Consultant


Let's succeed together


RelateIT blev etableret i 2012 og er siden da vokset til seks lokationer med mere end 115 medarbejdere, og vi har en produktsammensætning i hastig udvikling. Derfor har vi travlt, men vi arbejder med et smil på læben og gerne med en sjov kommentar flyvende gennem lokalet. Som medarbejder hos os bliver du en del af en uformel arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra dig og til chefen. Vi har et godt socialt sammenhold, og vi holder løbende sociale arrangementer eller slutter ugen af med en lille fredagsbar. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere har det godt og løbende bliver udviklet, både fagligt og personligt.


Læs mere om RelateIT som arbejdsplads