Soyaconcept

RelateIT har kendskab til modebranchen

Hvis man vil være med helt fremme i den internationale tekstilbranche, så handler det om at være hurtig. Til at spotte, til at designe, til at producere og til at distribuere. Det kræver ikke kun talent, men også knivskarp IT som optimerer hele processen fra idé til glad forbruger.

Flere af verdens store modekoncerner bruger derfor Pebblestone, der er udviklet på basis af Microsofts Navision, til de vigtige styringsprocesser. RelateIT er meget stolte over at være forhandler af Pebblestone i Danmark. Og allerede fra første fløjt har vi opnået samarbejde med én af landets meget succesfulde tekstilvirksomheder, Soyaconcept A/S.

– For os er Pebblestone, som produkt, det mest optimale valg. Men ligeså vigtigt er det, hvem der så skal hjælpe os med det udefra. Og her mener vi, at RelateIT er de rette i Danmark, siger Mogens Olesen, CFO hos Soyaconcept A/S.

“Vi kender personerne, der står bag RelateIT, og ved, at de er dygtige til personalepleje og udvikling, og så har de et godt kendskab til modebranchen.”
Mogens olesen, CFO, Soyaconcept a/s
– Noget af det vigtigste for os, er kompetencerne og evnen til at lukke en opgave, og derfor betyder det meget, om ledelsen hos vores samarbejdspartnere er gode til at holde på deres dygtige nøglemedarbejdere. Hver gang et konsulenthus skifter medarbejder, sker der nemlig to ting. Dels tager medarbejderen vigtig viden med sig, og dels skal vi bruge – og betale – for endnu mere tid når en ny medarbejder starter op.

Soyaconcept om deres løsning

“Systemet giver os flere konkurrencemæssige fordele, især at ordreafgivelse bliver hurtigere og mere fleksibel, og dermed kræver færre ressourcer, og kalkulationshåndtering foregår dynamisk.”

Mogens olesen, CFO, Soyaconcept a/s

– Vi kender personerne, der står bag RelateIT, og ved, at de er dygtige til personalepleje og -udvikling, og så har de et godt kendskab til modebranchen. Vi vil have praktikere med forretningsforståelse, og vi vil have stabile folk, der brænder for opgaven, siger Mogens Olesen, der konkretiserer samarbejdet inden for især tre hovedområder. Kalkulations modul som er yderst fleksibel og dynamisk – vigtigt i en tid med store valuta bevægelser. Produktionsstyring og opfølgning. Og som det tredje: Ordreafgivelse.

Soyaconcept er repræsenteret internationalt, primært på de europæiske nærmarkeder, og har blandt andet stor succes i Tyskland. Med seks hovedkollektioner og fire ekspreskollektioner, indkøb i flere lande, levering til over 3000 butikker i 20 lande. Og væsentlige funktioner outsourcet, er der meget at holde styr på for eksperterne hos RelateIT, der nu hjælper Soyaconcept.

– Pebblestone er et meget stærkt produkt for tekstilindustrien, som er meget afhængig af at få mange led til at hænge godt sammen, meget hurtigt. Systemet giver os flere konkurrencemæssige fordele, især at ordreafgivelse bliver hurtigere og mere fleksibel, og dermed kræver færre ressourcer, og kalkulationshåndtering foregår dynamisk.

Vil du vide mere?


Vil du vide mere?